And the winner is…

Hestlund Efterskoles INNOVA10-elever har netop afsluttet en to-dages designworkshop – monitoreret og senere bedømt af fagfolk fra møbelvirksomheden Thorsøe Møbler.

Hestlund Efterskoles INNOVA10-elever har netop afsluttet en to-dages designworkshop – monitoreret og senere bedømt af fagfolk fra møbelvirksomheden Thorsøe Møbler.

Opgaven lød på at designe møbler til skolens kommende værelsesfløj. Altså fremtidens møbler til fremtidens skole.

I dag blev projekterne præsenteret for dommerne. Der var blandt andet en sofa med indbygget køleskab, TV og højttalere, der var LEGO-agtige elementer, som kunne sættes sammen efter behov og temperament. Jo, dommerne var på hårdt arbejde, og der blev voteret godt og grundigt.

Vinderne blev Gruppe 3 med et multifunktionelt sengebord og Gruppe 11 med “Åkanden” – en slags sofa med bord i midten i organiske former lidt á la en åkande.

Thomas Ewers fra Thorsøe Møbler sagde efterfølgende at sengemøblet med lidt justeringer rent faktisk ville kunne produceres på fabrikken – og at producenten muligvis ville arbejde videre med idéen.

Stort tillykke til de to grupper – og tak til samtlige deltagere for flotte produkter.

GODT INNOVERET, FOLKENS!

Nysgerrig efter mere?