Hestlund for hele familien!

Søndag d. 3/9 var der Familiedag på Hestlund Efterskole. Vejret artede sig til alt held, og alle deltagerne hyggede sig massivt.

Elevernes forældre fik blandt andet muligheden for at høre om 10. klasses særlige fag, Innova10 og Hestlund Embrace – henholdsvis et fag for innovativ tænkning og et, hvor eleverne lærer at “omfavne verden”.

I mellemtiden var eleverne og deres søskende ude for at støve både rundbold- og fodbold-evnerne af. Senere fordelte alle familier sig ud på elevernes kontaktgruppe-hold og prøvede her bl.a. både trillebør-løb med bind for øjnene, ærteløb med sugerør, boldaktiviteter med “Farlige” Frank, gurglen med på kendte sange og meget meget mere…

Alt i alt var dagen en ren succes, og langt de fleste var også både stolte af og glade for at vise skolen og vennerne frem for familien. Der blev i hvert fald delt en hel del krammere ud, og snakken gik lystigt!

Læs mere:
Innova10
Hestlund Embrace

Nysgerrig efter mere?