Nyt skoleår i gang!

Så er skoleåret 2017-2018 i fuld gang på Hestlund Efterskole. Velkommen til de nye elever og medarbejdere – velkommen tilbage til resten… 🙂

Efter en lang, god – men temmelig grå – sommerferie er Hestlund Efterskole atter på mærkerne.

Ankomsten foregik efter alle kunstens regler med sange, taler, god mad og en naturligt tårevædet afsked mellem forældre og børn.

Nu ruller startugens program, og eleverne bliver udsat for morgenløb, ryste-sammen-konkurrencer, square dance, trivselssamtaler – og ikke mindst årgangsturen. En udflugt, hvor de årgangsopdelte elever pr. cykel kører til to forskellige hytter, hvor der skal hygges, læres navne, overnattes med videre.

Lige nu er alting således nyt og spændende – og det tegner til et super godt Hestlund-år!

Nysgerrig efter mere?