Marie Dahl Jakobsen, Struer

Højt niveau med plads til alle

”Det er fedt at fyre den max af på en scene, men for mig er processen hen mod f.eks. en koncert faktisk det vigtigste. Jeg elsker at gå i dybden med forskellige sange, og det får vi mulighed for på Musik & Performance-linjen.

Mine brødre har tidligere gået på Hestlund, og jeg vidste derfor, at der plejer at være et rigtig flot niveau på musiklinjen. Vi er ikke fanatiske musikere, men vi er alle seriøse – uanset hvor gode vi er hver især. Samtidig er der nogle lærere, der sørger for, at vi udvikler os, mens vi går her – og at vi får noget med hjem, som vi kan bygge videre på.

I et band er kunsten at finde hinandens stærke sider og bygge en helhed op ud fra det. Det er lærerne vildt gode til, og vi elever lærer det også. Vi lærer at få sangene til at fungere som et mix af de medvirkendes kvaliteter. Det er vildt fedt at være med til…”

Er du klar til at lære?