BESØG OS PÅ EFTERSKOLERNES DAG

Se begivenheden

Vil du på efterskole i 8. klasse?

Går du med en drøm om at starte på efterskole i 8. klasse? Så har du muligheden på Hestlund Efterskole. Hestlund Efterskole er placeret midt i Jylland, og vi har plads til ca. 80 elever. Efterskolens beskedne størrelse gør, at alle elever og lærere hurtigt lærer hinanden at kende, og det kan for mange elever i 8. klasse være ekstra vigtigt. Har du lyst til at høre nærmere om et år som 8. klasses elev på Hestlund Efterskole, er du velkommen til at kontakte os.

8. klasse med fællesskab, faglighed og spændende linjefag midt i Jylland

Her har vi tid og plads. Til dig og til os. Vi er en lille skole, som skaber rum for læring, personlig udvikling, trygge fællesskaber og et utal af uforglemmelige oplevelser.

Som efterskoleelev i 8. klasse vil du modtage undervisning i de samme fag, som du kender fra din folkeskole: dansk, matematik, engelsk, historie, kristendom, samfundslære og naturfag. Vi laver mange sjove projekter i undervisningen, særligt når vi har fagdage. Her får du mulighed for at udfordre nye sider af fagene sammen med dine klassekammerater.

I slutningen af skoleåret vil du skulle til prøve i enten valgfaget ‘Håndværk og design’, ‘Madkundskab’ eller ‘Musik’. Vores seje lærere gør deres allerbedste for, at prøven bliver en god oplevelse for dig.

Valgfag og linjefag i 8. klasse

Ligesom alle de elever, der skal gå i 9. eller 10. klasse, skal du som 8. klasseelev også vælge det linjefag og de valgfag, der falder i din smag. Hos os kan du vælge mellem linjefagene: sport & adventurefodbold, musik & performance og design, beklædning & håndværk.

Ved siden af dit linjefag kan du have tre valgfag. Hvert fag har du to timer om ugen. Lige her finder du vores udbud af valgfag.

8. klasses elev på Hestlund Efterskole

På Hestlund Efterskole har vi tradition for at krydre hverdagen med masser af gode oplevelser. Det betyder blandt andet, at vi tager på udlandsture, laver musical, holder koncerter, tager på dagsture og linjefagsture, får spændende besøg og meget meget mere. Alt dét bliver du en del af ved at tage 8. klasse hos os. En af de mange fordele ved at være en mindre efterskole er, at vi også kan tage på mere spontane ture. Turen er blandt andet gået til Thy, Hvide Sande og Søndervig, hvor vi har nydt både nye oplevelser og den gode vestenvind.

Dit efterskoleeventyr behøver ikke at slutte efter 8. klasse. Vi oplever, at mange elever vælger at fortsætte endnu et skoleår hos os på. Det håber vi også, du vil.

Som noget nyt tilbyder vi konceptet Tanketrænerne, som er et tilbud til dig, der kæmper med overbekymring, generthed eller ængstelighed.

Vi er stolte af at være en efterskole, der vægter et kristent livs- og menneskesyn. Det kan læse mere om på siden, hvor vi fortæller om vores værdier.

Tanketrænerne

Tanketrænerne

Rundvisning

Rundvisning