Åbent Hus d. 6. september på Hestlund Efterskole

Se begivenheden

Faste, kærlige rammer

For at alle får et godt efterskoleophold er det nødvendigt, at du følger nogle regler. Vi skal vide, hvor vi har hinanden. Derfor sætter vi rammerne om efterskoleåret med faste og klare regler.

Forventninger

Vi har forventninger til dig – ligesom du har forventninger til os. Det er vigtigt, så vi kan være sammen på den bedste måde.

Vores forventning er, at du møder på efterskolen med en positiv indstilling til dig selv, dine kammerater og skolens ansatte.

Vi kan snakke om det meste – og gør det gerne. Men når du får en henstilling fra en ansat, skal du følge den.

Regler på Hestlund Efterskole

Vores forstander fortæller i denne video om reglerne på Hestlund Efterskole, og hvordan vi som skole håndterer brud på disse.

Reglerne

På Hestlund Efterskole er det afgørende, at du følger disse regler. På den måde får du det bedste efterskoleår.

  1. Alkohol, hash og andre euforiserende stoffer er på alle måder forbudt på skolen
  2. Drengene må ikke være på pigernes områder (og omvendt) uden særlig tilladelse
  3. Rygning er ikke tilladt på skolens område
  4. Mobning er under ingen form acceptabelt på vores skole
  5. Du skal følge det udleverede program på skolen

Hvis du overtræder de grundlæggende regler, kan det medføre, at vi er nødt til at afbryde samarbejdet.