Klik og se dine muligheder
Efterskolernes dag 2022
Se begivenhedenFællesskab, udfordringer, gode grin og personlig udvikling. Dét er der garanti for, hvis du vælger badminton som valgfag to timer om ugen. Badminton er en af de mest eksplosive sportsgrene, der findes, så både din kondition, puls og din reaktionshastighed vil hurtigt blive forbedret.
Badminton er både for dig, som har spillet før, og for dig, som holder en ketsjer og fjerbold i hænderne for første gang. Der er plads til alle.
Er du vild med sport, så læs om vores linjefag Sport & Adventure
Ligesom alle de andre spillere bliver du inddelt på det niveau, der passer bedst til dig. På den måde sikrer vi, at du kommer til at spille jævnbyrdige kampe, og at du udvikler dig.
Til hver undervisningsgang laver vi en god opvarmning, øver forskellige slag- og benteknikker og spiller kampe. Du får også løbende viden om taktik, som eksempelvis din placering på banen, angrebs- og forsvarspositioner i double. Et ofte overset element i badminton er den mentale kamp med modstanderen – og dig selv. Bliver man sur, opgivende, træt, for selvsikker eller får ondt, kan man være sikker på at tabe de næste point. Derfor bruger vi også tid på at komme videre efter en tabt kamp eller duel, uden at humør eller temperament tager over.
På valgfaget vil du både opleve at spille kampe alene mod en anden, spille double og mixdouble. Sammen med de andre spillere deltager du i et stort badmintonstævne (KFUM-mesterskabet) og DM i hold for efterskoler.
Du undervises hver gang af Jonas Jakobsen, der har spillet et utal af badmintonkampe. Jonas er altid klar med en opmuntrende kommentar og er god til at se netop den enkeltes styrker.
Kan du ikke få nok af badminton, hjælper vi med kontakt til en badmintonklub i Bording eller Ikast, så du kan deltage i almindelig klubtræning ud over den ugentlige undervisning på efterskolen.
Klik og se dine muligheder
Klik og se dine muligheder
Klik og se dine muligheder
Klik og se dine muligheder
Det fede ved musicalugen er at alle skolens talenter kombineres, om man kan slå søm i, sy på maskine, tage billeder, stå på en scene eller noget andet, så er det vigtigt. Hele skolen arbejder sammen…
Johanne
Aftnerne er altid vildt hyggelige. Der er altid folk i dagligstuen eller på lærerværelset, eller folk i hallen der spiller fx volley eller fodbold. Efter skole plejede jeg jo bare at tage hjem, og så var det ligesom lidt den dag. Her på Hestlund er der altid gang i den over det hele, og dagen slutter først rigtigt, når vi skal i seng
Ida
Jeg er blevet meget mere sikker på mig selv. Før ville jeg aldrig turde stå foran de andre og sige noget højt
Julie
Jeg får en masse nye venner, og bliver del af et unikt fællesskab. Jeg kan få lov, at være den jeg er, og jeg kan få lov til at dyrke mine interesser, og prøve en masse nye ting
Frederikke
Det betyder meget i timerne, at man kender lærerne bedre, og at de kender én så godt.
Magnus
Der er helt vildt stor forskel på lærerne her på Hestlund i forhold til folkeskolen. Man er sammen med lærerne på en helt anden måde og er meget tættere med dem, end i folkeskolen. I folkeskolen er lærerværelset også tit et sted, man absolut ikke må komme, men vi nærmest lever på lærerværelset her!
Ida
De kristne værdier gør noget ved fællesskabet. Der skal bare være plads til alle.
Anna Mette
Fællesskabet her er meget tættere end på min gamle skole, fordi vi er sammen hele tiden - det er som én stor familie!
Magnus
Man når at lære alle at kende, man kommer til at snakke med nogen, man ellers ikke ville have snakket med
Signe