Venner af huset

Vennekredsen

Hestlunds venner

Hestlund Efterskole er siden sin start i 1981 blevet båret af mange menneskers store engagement. I det daglige af skolens ledelse og medarbejdere. Løbende gennem året af skolens bestyrelse. Gennem skolens repræsentantskab på det årlige møde og ved netop at være skolens repræsentanter ude i de lokale KFUM og KFUK-foreninger og Indre Mission-samfund. Sådan er det stadig.

Men nu indbyder vi endnu flere til at være med til at bære skolen, præge dens udvikling og have mulighed for at engagere sig i skolen.

Den 2. februar 2016 blev Hestlund Efterskoles Vennekreds stiftet. Vennekredsens formål er enkelt: At støtte op om Hestlund Efterskole. Og her kan ALLE være med:

  • Forældre eller bedsteforældre til en tidligere, nuværende eller kommende elev
  • Tidligere elever på Hestlund (eller andre skoler), som nu véd, at efterskolen bare er livet!
  • Alle med interesse i efterskoleformen – og dem, som gerne vil vide mere
  • Dig, med evner og kvalifikationer, som kan bruges i udviklingen af Hestlund Efterskole.

Medlem – og hvad så?

Som medlem vil du modtage nyhedsbreve et par gange om året og dermed også få et større indblik i skolens liv. Vennekredsen afholder sin årlige generalforsamling i efterårshalvåret. Som medlem af Vennekredsen kan du stille op til skolens bestyrelse på det årlige repræsentantskabsmøde.

Ønsker du at stille op til bestyrelsen, så tag gerne en kontakt til Vennekredsens bestyrelse. Skolens repræsentantskab vælger skolens bestyrelse. Man kan naturligvis også være med blot for at vise, at man bakker op om projekt Hestlund Efterskole. Den opbakning er en stor motivation for alle, der til daglig arbejder med skolen.

Det koster 100 kr. om året at være medlem. Det overskud, der måtte blive opbygget gennem kontingentet, vil blive brugt til gavn for skolens elever.

Tilmelding til Hestlund Efterskoles Vennekreds

  • Læs vores privatlivspolitik

Betalingsinformationer

Medlemsbetaling: 100 kr. om året.

Betalingsformer (efter du har udfyldt og indsendt tilmeldingsformular):

  • Kontant betaling på skolens kontor
  • Indsættes på skolens konto, nr.: 4665 – 3406121003 (skriv “vennekreds” + navn)
  • Via Mobilepay: 6131 4733 (skriv “vennekreds” + navn)

Du kan også downloade Vennekredsens folder og heri læse mere om skolens vennekreds og blive medlem – klik her!

Kom forbi og oplev stemningen

Du bliver en del af et unikt fællesskab på Hestlund Efterskole. Vi vil hinanden, ser hinanden og har plads.