Logo Hestlund Efterskole

Åbent hus d. 4. juni

16. maj 2024

DM i Efterskole Spikeball

D. 16. maj 2024 afholdes DM i Spikeball for efterskolehold på Hestlund Efterskole, og vi lover, at det bliver en dag med højt humør, stærkt sammenhold og fede kampe.

Spikeball, der også er kendt som Roundnet, kombinerer smidighed, strategi og kommunikation, og handler i høj grad også om fairplay og om at have det sjovt med sine venner. Af disse årsager har sporten de seneste år spredt sig til mange af landets efterskoler, men der er endnu ikke blevet afholdt en stor turnering for efterskoler på tværs af landet – det er altså historisk, når Hestlund Efterskole lægger græs til Danmarks første DM i Spikeball for efterskoler. 

Deltagelse er gratis, og der vil være præmier til de bedste hold på dagen. Vi får besøg af landstræneren fra det danske Spikeball-landshold, Aske Hammar, som vil dele ud af sine erfaringer og store ekspertise inden for sporten. Dagen afsluttes med en showkamp mellem nogle af Danmarks dygtigste Spikeball-spillere.

Tilmelding til turneringen sker ved at skrive til denne mail: Roundnetdm@gmail.com. Deadline for tilmelding er den 16. april 2024.

Vi glæder os til at se jer til en sjov og aktiv dag med masser af Spikeball!  

Vil du se, hvad Spikeball er? Så tryk på linket herunder, hvor du kan se en video fra DM i Spikeball i 2022.

https://www.youtube.com/watch?v=b5-Z-aBESO4

Linjefag på hestlund efterskole

Musik & Performance

Fodbold

Håndværk & design

Sport & adventure