Logo Hestlund Efterskole

Efterskolernes dag d. 29. september

I 2024/2025 går turen til

Krakow, Polen

Østrig, skitur

Rejs ud i verden med os

At rejse er at leve, ikke sandt? Et efterskoleophold hos os er meget mere end leverpostej, matematiktimer og hverdag. To gange om året tager vi ud i verden, for at opleve spændende kulturer, stå på ski og få oplevelser for livet.

Udlandstur til Europa

I efteråret tager vi på en tur til et europæisk land eller storby. Programmet er ofte fyldt med oplevelser i den storslåede natur, vi får pulsen op med aktiviteter som riverrafting eller rappelling, og selvfølgelig masser af tid til at opleve storbyens historiske bygninger. Oplev nye kulturer og smag på de lokale specialiteter, du vil helt sikkert opleve noget nyt!

Skitur i vintersolen

I vinterhalvåret pakker vi skitøjet og kører sydpå. Her bliver der masser af tid til at udfordre sig selv på pisterne. Alle tilbydes professionel skiundervisning, så er det første gang, du er på ski, så frygt ikke. Det bliver med garanti en sjov oplevelse.

Begge rejser er selvfølgelig er inkluderet i opholdet!

I 2025/2026 går turen til

Slovenien/Kroatien
Aktivitetstur

Østrig, skitur

Rejser til mindebogen

Vi har kørt metro under Eifeltårnet i Paris, riverraftet ned af floderne i Slovenien og vandret gennem Prags smukke gader. Se her hvilke lande, vi tidligere har besøgt på vores udlandsture.

Paris, Frankrig

Slovenien

Venedig, Italien

Prag, Tjekkiet

Normandiet, Frankrig

Spanien

På tur i Danmark

Vi skal selvfølgelig også på ture i vores eget land. Hvert år tager vi afsted på årgangstur, linjefagsture og afslutningstur og oplever lidt af alt det, Danmark har at byde på.

Årgangstur

I starten af et nyt skoleår tager vi ud og overnatter med hver årgang. Denne turs vigtigste formål er at ryste elevflokken godt sammen. Vi laver sjove aktiviteter, som handler om at lære hinanden bedre at kende, så vi kan få et godt efterskoleår sammen. Turen varer et par dage, og når vi kommer tilbage, har du helt sikkert lært dine klassekammerater lidt bedre ar kende.

Linjefagsture

De forskellige linjefag arrangerer ture i løbet af året med fagligt indhold. Det kan f.eks. være FODBOLD, der tager på træningslejr i Tyskland, MUSIK & PERFORMANCE, der tager ud og hører en koncert, HÅNDVÆRK & DESIGN besøger en ægte kunstner, mens SPORT & ADVENTURE bruger en dag i en klatrepark.

Afslutningstur

Når skoleåret nærmer sig sin afslutning, tager vi på en sidste tur sammen til et skønt sted i Danmark. Her slår vi os ned nogle dage, tager på tur og skriver mindebøger. Afslutningsturen er altid meget stemningsfuld og noget af det, vores elever virkelig husker, når skoleåret slutter.

Kom med til Rumænien

Kan du ikke få nok af at rejse, så vælg valgfaget Embrace og kom med til Rumænien.

Omsorg, Samvær og næstekærlighed

Hestlund Embrace består af et undervisningsfag og en række events, der gør vores elever i stand til at favne deres medmennesker både internationalt og lokalt. En af vores helt store oplevelser er vores rejse til Rumænien, hvor vi gør en forskel for fattige i udvalgte landsbyer. Sammen med de lokale besøger vi kirker og uddeler gaver til mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Læs mere om Embrace her.