Logo Hestlund Efterskole

Åbent hus d. 22. maj

Embrace med Hestlund Efterskole

Valgfag
Hestlund Embrace

Et fag i næstekærlighed

Som en del af Hestlund Embrace vil du opleve, at det nytter at hjælpe – og at når du giver din hjælp til andre, får du noget igen.

Omsorg, samvær og undervisning

Hestlund Embrace er et valgfag, som bygger på næstekærlighed! Faget er en herlig kombination af omsorg, samvær med spændende mennesker, der har anderledes livsvilkår end os selv samt undervisning i diakoni.

Vi skal hjælpe og arrangere spændende events for udsatte mennesker i både vores nærområde, men også internationalt via et kirkeprojekt i en af de fattigste dele af Europa.

Rejse til rumænien

I foråret rejser vi alle til en af Europas fattigste landsbyer i Ocna Mures, Rumænien. Her besøger vi den lokale kirke og deres “feeding Program”, hvor der laves mad til 350 fattige børn. Vi skal også besøge det lokale børnehjem og give nærvær til byens ældre. Du kan forvente at møde en enorm gæstfrihed, tillid og få en oplevelse, du aldrig vil glemme. 

 

Næstekærlighed i praksis

På Hestlund Efterskole har vi altid gjort meget ud af at præsentere de kristne værdier for vores elever. I Hestlund Embrace er det derfor vigtigt for os at leve næstekærligheden ud. Ikke blot i ord men i konkrete handlinger, og gøre noget godt for andre mennesker.

GØR EN FORSKEL

Igennem årene har faget bestået af mange oplevelser: 
💛 Vi har skaffet julegaver til et julearrangement for de kristne afviste asylansøgere på det lokale udrejsecenter.
💛 Vi har cyklet og gået ture med ældre på det lokale plejehjem.
💛 Vi har besøgt kvinder på Kærshovedgård.
💛 Vi har deltaget i arrangementer for udsatte familier i vores lokalområde.
💛 Vi har lært at søge fonde til gaver til fattige børn

Vi har masser af idéer til, hvordan man udviser næstekærlighed i nærheden. Vil du være en del af de næste projekter?

Lærere på Embrace

Anette Bonde, lærer og omsorgsansvarlig på Hestlund Efterskole

Anette Bonde

Lærer og omsorgsansvarlig

Vil du lære dig selv endnu bedre at kende? Se flere valgfag her:

Tanketræner

Hvem er ham der Gud?

Hverdagspsykologi

Drama