Ny hal på Hestlund
I 2027 står en splinterny idrætshal klar på Hestlund Efterskole. Hallen kommer til at indeholde hele fem badmintonbaner og et stort, moderne fitnesslokale.
Vi udvider med ny idrætshal
Hestlund Efterskole bliver løbende moderniseret, og i 2027 udvider vi med en ny stor idrætshal. Den nye hal vil blive et nyt naturligt samlingspunkt for skolens mange idrætsaktiviteter – med plads til både træning, kampe, turneringer og masser af gode stunder i sportens tegn.
Moderne sportsfaciliteter
Den nye hal kommer til at indeholde hele fem badmintonbaner i fuld størrelse samt et stort, moderne fitnesslokale. Hallen vil fungere som et stærkt supplement til vores eksisterende sportsfaciliter, der tæller en mindre hal, multibane, 11-mandsbaner, fodboldgolf-bane og et eSportslokale.
Følg med i byggeriet
Vi sender live fra byggeriet. Så hvis du er nysgerrig på, hvordan projektet skrider frem, kan du se med i vores livestream.
