Logo Hestlund Efterskole

Åbent hus d. 19. november

linjefag
Håndværk og design

Kom med i kreaværkstedet. Her vil du lære nye teknikker, redskaber og materialer at kende og finde tid til fordybelse – og masser af hygge!

Kreativ efterskole for alle

 

Er du vild med at være kreativ og skabe ting ud af ingenting og alting? Så slip fantasien løs og lad drømme blive til virkelighed. Du får mulighed for at videreudvikle det, du allerede kan, men du vil også blive udfordret på nye teknikker.

 

Indhold og materialer

Du kommer til at lave rigtig mange forskellige ting, du ikke har lavet før. Måske har du lyst til at sy dine egne bukser eller bluse, lave en lysestage i beton, male et kunstværk eller noget helt fjerde. Mulighederne er uendelige, og vi inspirerer hinanden til nye, sjove og temmelig fantastiske produkter.

På håndværk og design arbejder vi med

Keramik

Vi har vores helt egen keramikovn så du kan skabe dine egne helt unikke værker. Du får mulighed for at udforske lerets muligheder og personliggøre dine værker med smuk glasur og dermed lære teknikker som formgivning, støbning og glasering.

Design

Symaskinerne kører på højtryk, når vi designer vores helt eget tøj. Du vil få mulighed for at sy alt fra tasker til bukser og få introduktion til overlocker og symaskine.

Sløjd

Vi bygger insekthoteller eller møbler i træ. Kun fantasien sætter grænser, og vi er klar til at støtte dig hele vejen.

Maleri

Her arbejder vi med forskellige effektfulde teknikker, når nye værker bliver til. Vi bruger også spændende remedier som olie og flydende tusch.

Papir

Kan du forme din helt egen æske? Vi arbejder fra ide og øver omhyggelig mål i både papir og bogbinderlærred.

Læder

Mangler du en idé til julegaven? Når vi griber fat i læderet bliver der rig mulighed for at designe dine egne nøgleringe, læderbælter og nøglesnore.

… og meget mere!

Udover disse store emner, vil vi også dykke ned i broderi, værker af ståltråd, sølvbilleder, perler, silkclay og andre spændende ting. Du har altid mulighed for at byde ind med forslag.

Bliv inspireret af dygtige kunstnere

Nogle gange inviterer vi professionelle kunstnere ind i vores værksteder, så vi kan lære et nyt håndværk af en ekspert. Det kan være kunstnere som arbejder med linoleumstryk, kalligrafi, selvhærdende ler, broderi eller maleri.

Ud på inspirationstur

Vi skal selvfølgelig også på inspirationsture ud af huset. Turene kan fx gå til:

  • Aros i Aarhus
  • VIA Design og Business i Herning, hvor vi får indblik i, hvilke uddannelsesmuligheder der er inden for håndværksfagene.
  • Besøg hos en kunstner, som fortæller om vejen til at leve af sin kreativitet.

“Kunst er et fremragende talerør”

”I 9. klasse valgte jeg linjen, fordi jeg gerne ville lære at sy og designe ting i stof. Her i 10. klasse har jeg valgt at fortsætte på linjen for at blive bedre til at tegne. Mennesket har tegnet og malet i tusindvis af år, og den tanke kan jeg godt lide. Det er en fremragende måde at levere budskaber på.” 

Mustafa

Tidligere elev

Vil du have mere? Se vores kreative valgfag her

Konditor

HE-makeover

Tekstildesign

Træsløjd

Lærere på Håndværk og design linjen

Karen Marie 2024

Karen Marie Sundgaard

Lærer
Henrik Pedel Hestlund Efterskole 1

Henrik Thomsen

Pedel

Linjefag på Hestlund Efterskole

Musik & Performance

Fodbold

Håndværk & design

Sport & adventure