linjefag
Fodbold
Er du vild med fodbold, så er fodboldlinjen på Hestlund uden tvivl noget for dig. Her tilbringer vi masser af tid på plænen med fokus på din og holdets spiludvikling.
spilleglæde på skoleskemaet
På fodboldlinjen træner vi næsten hver dag. Vi tager også på træningslejr til udlandet – og vi spiller naturligvis en masse kampe.
Vores trænerteam består af tidligere Superliga-spiller, ”Farlige” Frank Kristensen, Thomas Sommer og Jonas Jakobsen, som står klar til at tage dit spillerniveau til nye højder.
Lev som elitesportsudøver
På fodboldlinjen prøver du, hvordan det er at leve som en elitesportsudøver samtidig med, at du passer din skole. Du kommer i bedre form, og du får en masse kampe i benene sammen med dine holdkammerater.
Din personlige og fysiske udvikling ligger os meget på sinde. Derfor laver vi et personligt træningsprogram, som passer til dig. Vi tilbyder også styrketræning og screening af en fysioterapeut med fokus på at forebygge skader. Derudover afholder vi løbende individuelle samtaler vedrørende din udvikling som spiller.
På fodboldlinjen får du
4 træningspas om ugen
Med fire træningspas om ugen svarende til ca. 11 timer, er der masser af tid til at øve, dyrke og forfine spillet.
Fodboldkampe med kampanalyse
Vi spiller mange kampe, hvor vi afprøver alt det, vi har lært til træning. Vi filmer alle kampe med en særlig teknik, så vi efterfølgende kan analysere kampene – først fælles og dernæst individuelt.
Personlige træningsprogrammer
På fodboldlinjen tilbyder vi styrketræning og personlige træningsprogrammer med fokus på, hvordan du kan styrke din krop og træne mest hensigtsmæssigt.
Screening af fysioterapeut
Vi samarbejder med en fysioterapeut, som tilbyder individuel screening og vejledning i forebyggelse af skader.
Træningstur til udlandet
Vi tager på træningslejr til udlandet. De sidste par år har vi besøgt klubber i Tyskland, hvor vi har spillet kampe mod andre ungdomshold.
Målmandstræning
Som noget unikt på Hestlund tilbyder vi også målmandstræning. Her står vores målmandstræner, Thomas Sommer, klar til at guide og inspirere.
Professionelle faciliteter
Til dagligt træner vi på vores egne 11-mandsbaner ved skolen. Vi spiller også indendørs i vores hal og bruger også tit vores multibane med kunstgræs.
Samarbejde med Ikast FC
Efter aftale er det muligt at blive tilknyttet Ikast FC’s ungdomsafdeling og træne der nogle aftener om ugen samt spille kamp i weekenden. Ikast FC spiller i U17 Liga 1 og 2.
På fodboldlinjen er der en egenbetaling på 3.200 kr., der dækker udgifter til spillertøj, fodbold og træningstur i udlandet.
“Som tidligere superligaspiller ved jeg, at glæden ved spillet betyder alt. Også når det er hårdt, og man bliver presset. Derfor er jeg glad for at kunne bringe spilleglæden videre til en masse unge mennesker – sammen med det hårde slid.”
“Fodbold er bare det fedeste. Bliver man først bidt af det, er der ikke noget at gøre. Jeg er vild med at samarbejde med Frank – og vild med at give glæden ved fodbold og ægte kampgejst videre.”
Vil du have mere fodbold, kan du også få det som valgfag!
Eller bliv inspireret til af flere valgfag med stor holdånd her