Logo Hestlund Efterskole

Efterskolernes Dag

Oplev livet som elev på Hestlund Efterskole til Efterskolernes Dag 2024.

Kom til efterskolernes dag 2023

Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen til Efterskolernes Dag 2024. Det foregår d. 29. september fra kl. 13-17. Du vil hele dagen igennem kunne få en rundvisning med vores elever og dygtige personale, som vil give dig et unikt indblik i efterskolelivet.

Rundturen sluttes af med med kaffe og kage i kantinen, hvor du også vil kunne stille spørgsmål til livet som elev på Hestlund Efterskole.

Program

Du vil hele eftermiddagen kunne opleve følgende:

 

  • Mød vores nuværende efterskoleelever og hør dem fortælle om hverdagen på Hestlund Efterskole
  • Se og oplev vores linjefag
  • Snak med vores dygtige og engagerede efterskolelærere
  • Stil dine spørgsmål til nuværende elever, personalet eller forstanderen
  • Få et indblik i, hvad tanketrænerne kan gøre for dig
  • Hør mere om vores niveauinddelte undervisning
  • Drik alt den kaffe og spis alt det kage du kan
  • Hvis det hele går op i en højere enhed, kan du også få en indmeldelses-blanket og blive skrevet op til et år på Hestlund Efterskole

Der er ingen krav til tilmelding, men du skal være velkommen til at tilmelde dig alligevel – så kan vi på forhånd finde den helt rigtige rundviser til dig.

Læs mere på efterskoleforeningens hjemmeside.

Tilmelding til efterskolernes dag 2023

Angiv her det skoleår du er interesseret i.
Angiv her, hvilket klassetrin du ønsker at gå på.

Forhindret?

Fortvivl ikke. Du er altid velkommen til at komme forbi Hestlund Efterskole til en uforpligtende rundvisning.

Du kan booke en rundvisning ved at klikke her og udfylde formularen – så tager vi fat i dig hurtigst muligt.

BOOK RUNDVISNING

Book en rundvisning på Hestlund Efterskole

Angiv her det skoleår, du kunne være interesseret i.
Angiv her, hvilket klassetrin du ønsker at gå på.
Hestlund Efterskole

En mindre efterskole i hjertet af Jylland

Hestlund Efterskole er en mindre efterskole som ligger i hjertet af Jylland (se kortet herunder) nær Ikast. På Hestlund Efterskole tilbyder vi fire forskellige linjer: Sport & Adventure, Fodbold, Musik & Performance samt Design, Beklædning & Håndværk. Derudover tilbyder vi 14 forskellige valgfag, så du kan få en hverdag fyldt med det, som gør dig glad!

På vores efterskole kan du gå i 8. klasse, 9. klasse og 10. klasse. Med plads til 85 elever er vi en mindre efterskole – til gengæld tilbyder vi et stort fællesskab, hvor alle elever og lærer kender hinanden rigtig godt.

Find vej til Hestlund Efterskole

Hestlund Efterskole
Skyggevej 21, 7441 Bording

Telefon: 86862111

Mail: he@hestlund.dk

Værd at vide om Efterskolernes dag

Herunder finder du nogle af de ofte stillede spørgsmål vedrørende Efterskolernes Dag. Skulle du have yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvornår afholdes Efterskolernes Dag?

Efterskolernes Dag finder altid sted den sidste søndag i september. Her holder alle efterskoler åbent hus i tidsrummet fra 13-17. Det er altså en rigtig god anledning til at opleve og se flere efterskoler rundt i landet. Du vil efter Efterskolernes Dag have en god fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på efterskole.

Nogen efterskoler kan godt finde på at holde ekstra åbent eller have særlige tiltag (f.eks. tilmelding), så det er en god idé at undersøge efterskolens hjemmeside, inden du tager afsted.

Hvor mange år har der været afholdt Efterskolernes Dag?

Det ved vi faktisk ikke – men det har i hvert fald været alle de år som vi kan huske.

Hvad kan jeg opleve på Efterskolernes Dag?

Hvis du scroller lidt op på denne side, kan du se, hvad du kan forvente dig af Efterskolernes Dag på Hestlund Efterskole. Vi håber, at du kan mærke den unikke og hyggelige stemning, der er på Hestlund Efterskole.

Hvad hvis jeg ikke kan deltage på Efterskolernes Dag?

På Hestlund Efterskole afholder vi løbende Åbent Hus-arrangementer hele året rundt. Disse finder på du vores event-side. Skulle disse dage alligevel ikke passe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en personlig og uforpligtende aftale.

Hvad skal jeg huske at spørge om til Efterskolernes Dag?

Alt! Husk at stille alle dine spørgsmål. Ingen spørgsmål er dumme, og vi vil gøre, hvad vi kan for at besvare dine spørgsmål så godt som muligt. Du kan f.eks. spørge “hvordan ser en almindelige dag ud?”, “hvem kommer jeg til at bo med?” eller “hvad får man at spise på Hestlund Efterskole?”.

Skulle du glemme at stille nogle spørgsmål, kan du altid kontakte os igen bagefter. Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.

Skriv til os på: he@hestlund.dk eller ring på 8686 2111

Hvorfor skal jeg besøge efterskoler på Efterskolernes dag?

Efterskolernes Dag er din mulighed for se skolernes faciliteter, opleve stemningen og stille en masse spørgsmål. På denne dag kan du se og høre mere om de fag som skolen tilbyder, og de muligheder som efterskolen tilbyder.

Et besøg på Efterskolernes Dag er også en god anledning for dine forældre til at stille spørgsmål, som de gerne vil have besvaret i forhold til efterskolen.